Come together i Østre Gasværk teater den 4/11-2010.
Det var en flot teaterkoncert med Beatles sange bl a. Yesterday, Here comes the sun, Come together osv. Jeg vil varmt anbefale den, men man skal ikke tage der ind for at høre Beatles sange, for selv om at musikken var god kunne man næsten ikke høre hvad skuespillerne sang, og nogle sangene var ikke som de originale sange. Der var lavet om på både rækkefølgen af orden og musikken.
I starten af stykket var alle skuespillerne i meget grå i tøjet. De var alle klædt ud som nogle forskellige mennesker fra forskellige tider af historien og fra forskellige lande. Kostumerne var flotte og meget detaljeret. Skuespillerne spillede godt og se var med til at gøre det hele meget sjovt. De inddrog også meget publikum i forestillingen hvilket gør det mere interessant at se på.
Efter hånden som stykket skred frem kom der mere liv i både musikken, skuespillerne og sceneshowet. Kostumerne blev mere farverige og koreografien mere vild og spændene. Der var meget med at skuespillerne blev hængt op i reb både klaver, sangere og musikere kom op og flyve, men der var også mange andre fede effekter bl a. spillede lyset en stor rolle, og en noget af scenen kunne både rotere, åbnes og lukkes og køre op og ned.
Alt i alt var det en fantastisk forestilling, som bestemt er værd at se.
- Helene
Ingen kommentarer:
Send en kommentar