Det
er sørgeligt men sandt.
Anoreksi er den
mest dødelige psykiske sygdom og dermed fristes jeg til at sige at alle med
anoreksi har psykiske problemer. Men kan det virkelig være sandt? Det kan ikke
passe at min kusine på 12 år som er blevet erklæret for anorektiker er psykisk
syge. En pige på kun 12 år… Hvordan kan hun have problemer, som fører til noget
så forfærdeligt som anoreksi.
På nettet ser
man oftest små reklamer eller fakta bokse, som er til for at skræmme livet ud
af folk. Der findes grimme billeder af rygerlunger, mærkelige facts om fedme og
diverse undersøgelser fra gallup. 5 % af den danske befolkning lider af
spiseforstyrrelser. KUN 5%. Sådan et lille procenttal. Det kan aldrig ske for
mig eller for den sags skyld nogle af mine bekendte. Men det gjorde det. Min
søde kusine har fået anoreksi og skal være væk fra alt det hun kender, på et
råddent hospital lang væk, til hun er rask igen. Det er sygt.
Men hvorfor
overhoved få anoreksi? Jeg lavede en undersøgelse på facebook, hvor jeg fik min
klasse til at svare på spørgsmål vedrørende mit emne anoreksi. Over 90 % troede at anoreksi udelukkende handlede
om at være utilfreds med sit udseende og krop. Det var også mit umiddelbare
gæt. Hvem har ikke prøvet det metode enten at stoppe med at spise, eller at
brække sig efter aftensmaden? Åbenbart ikke så mange som jeg troede. I den
samme undersøgelse på facebook fik jeg 12 af eleverne i min klasse til at svare
på om de havde prøvet nogle af de overstående metoder, det var der 0 % der
havde. Om de så er ærlige, ved jeg ikke. Jeg kunne godt forestille mig at nogle
af dem ikke havde lyst til at svare på sådan et personligt spørgsmål på en
offentlig side. Jeg kan ligeså godt være ærlig at sige at de metoder har været
oppe og vende.
Men, men, men…Jeg
elsker kulhydrater og dyrker for meget motion til at stoppe med at spise og jeg
kan bestemt ikke få mig selv til at putte 2 fingre ned i halsen, for at brække
alt det mad jeg lige har indtaget op, det er vidst til min fordel. Men hvorfor
ellers gøre det? På den anden side ser man ofte magre personer, der er så
spinkle og tynde at man er bange for at knække dem når man rører dem. De har
ikke brug for at tabe sig. Tværtimod har de godt af at spise alt de forbudte
usunde mad, som vi andre gemmer i krukker så man undgår at blive for fristet.
Så må der jo være noget helt galt. På Kildehøj privathospitals hjemmeside står
der:
Det handler i virkeligheden ikke om mad Det handler faktisk om følelser, og
den måde anorektikeren håndterer mad på, er kun en lille del af det, og den del
vi umiddelbart kan se. Det voldsomme og pinefulde kaos indeni, er der ingen der
kan se, men det er det anorektikeren har et stort behov for at kontrollere. Det
betyder blandt andet, at alle kroppens basale behov bliver kontrolleret og
undertrykt. Er du sulten eller træt, undlader du at spise eller sove, du tager
måske i fitnesscenter eller ud og løber en tur, og tager dermed kontrollen over
kroppen.[1]
Så anoreksi er ofte forårsaget af lavt selvværd og et
kæmpe behov for at være i kontrol med alt. Derfor er selve det med ikke at
spise en kontrol ting som kan føles som en sejr når man kan se man bliver
tyndere og tyndere.