torsdag den 21. marts 2013

Alkohol blandt unge


Kan du huske da du smagte alkohol for allerførste gang? Den følelse du havde af pludselig, at være så voksen og moden?
I dag er der meget debat om unge og om unges forbrug af alkohol. De danske unge drikker i dag mere end nogensinde, og mere end nogen andre unge i verden. De unge har i dag meget lettere adgang til alkohol. Dette kan skyldes den meget lave aldersgrænse til køb af alkohol. I dag skal en dansk ung ikke være mere end 16 år, for at kunne købe alkohol i en butik, uden at blive stoppet (16 årige kan dog kun købe alkohol med en procent på op til 16,5%). Dette er meget forskelligt fra vores naboland, Sverige, hvor grænsen ligger helt oppe på 20 år, eller fra inspirationens land USA, man skal være 21 år, for at få fat i det eftertragtede alkohol.
Men selvom der er lavet en lov om, at alkohol ikke må sælges til unge under 16 år, viser en undersøgelse, at ca. 17% af de danske unge, drak sig fulde første gang i en alder af 11 år.
Det danske samfund bygger i dag på, at de danske unge skal have prøvet det hele før deres venner. De skal være foran med alting, for at være populære. Dette kan dog vise sig at være skadeligt for de unge. Sundhedsstyrelsen anbefaler at kvinder allerhøjest drikker 14 genstande om ugen, mens mænd allerhøjest må drikke 21 genstande om ugen. I en artikel på ”Netdoktor”, skrevet af Mathilde Larsen, som er studerende på Statens Institut for Folkesundhed, forklarer hun bl.a. også om konsekvenser for unge som drikker tidligt. Det kan både have konsekvenser på langt og på kort sigt. På kort sigt kan de unge komme til skade eller gøre skade på sig selv. De kan have ubeskyttet sex, cykle spirituspåvirket rundt, tage forskellige former for stoffer og færdes steder som ikke er trygge for en ung teenager.  På lang sigt kan den unge dansker få store problemer med alkohol i fremtiden, mens nogle læger også mener, at alkohol kan øge risikoen for, at få kræft.
Da jeg selv er ung, og derfor har en masse baggrundsviden omkring dette emne, kan jeg nikke genkendende til en masse af de udtalelser fra eksperter man kan finde på nettet. Det er i dag let for en ung dansker, at få fat i alkohol.
Jeg kan også nikke genkendende til det, med at passe ind i gruppe, og ikke være en ”dødbidder”. Hvis du vil være en del af fællesskabet, og fællesskabet mener at det er "sejt" at drikke og ryge, så er du nødt til det. Ellers er du "nederen". 

Da man så senere blev lidt ældre, og måtte få et enkelt lille glas vin blandet op med en masse danskvand selv, følte man sig endnu mere voksen og moden. Men set i bakspejlet, var det de fleste som fik lov til at få denne dyrebare dråbe af voksenlivet i et glas danskvand, og derfor er det ikke så ”sejt” alligevel.
Nå man så i dag som ung, kan få en hel flaske fyldt med ”voksenliv” og ”modenhed”, tager man imod det med åbne arme, uden at tøve.

Så for at komme tilbage til min påstand, støtter jeg op om de forskere, som mener, at selvom at de unge drikker mere end unge fra andre europæiske lande, og drikker mere end unge gjorde for 50 år siden, er det en del af samfundets udvikling, og at det i sidste ende også vil gøre den danske befolknings unge mere modne og voksne.
Jeg mener heller ikke at man stopper de unges alkoholforbrug, ved at ændre på lovgivningen, da den i forvejen ikke overholdes. Jeg mener at de voksne skal prøve at forstå de unge situation bedre, selvom deres ungdom ikke var på samme måde, kender de vel stadigvæk til det med at ville passe ind, og det at være ligesom de andre?  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar