onsdag den 20. marts 2013

Er dødsstraf amoralsk?

Ja jeg vil mene at dødsstraf er amoralsk. Dette mener man efterhånden i mange lande, og det er derfor at kampen imod dødsstraf bliver mere intens. Men så alligevel ikke.
I lande som USA, Kina, Iran og Nordkorea eksisterer dødsstraffen en stadig. Man mener at der i 2011 blev henrettet omkring 3000 personer i hele verden, som konsekvens af dødsstraf. Mange af disse dødsfald sker i Kina, hvor man antager at der bliver henrettet mellem 1000-4000 mennesker om året. Dette må man gætte sig frem til, da Kina har forbeholdt sig retten til at behandle oplysningerne omkring dødsstraf, hemmelige. I 2011 var der 20 lande der praktiserede dødsstraf.
Men hvad er egentlig folkets holdning? Hvis du spørger John Dear, præst i Jesu fællesskab (en trosretning inden for katolicisme) siger han følgende “Vi skal, ligesom Jesus, føle os frie til at tilgive dem der har såret os, som skader eller dræber dem vi elsker, og på denne måde ende den cirkel af vold vi har lige nu. Dødsstraf er amoralsk og endda syndigt”. Dette er et klart sandpunkt imod dødsstraf da han mener at det er amoralsk og at vi mennesker skal kunne tilgive hinanden for de synder vi har begået.
Men hvis du spørger Adrian Vermeule, Professor of Law på Harvard Law School, og Cass R. Sunstein, Professor of Law på University of Chicago siger de således; "Vi mener, at dødsstraf kan være moralsk påkrævet, ikke for at gengælde en handling, men snarere for at forhindre at der tages uskyldige liv. at sige, antyder vi muligheden for, at man er forpligtet til at opretholde dødsstraf".
Så hvem har egentlig ret?
Tja, hvis man spørger Amerikanerne så er dødsstraf retfærdigt. Og kan man ikke godtage friheden og retfærdighedens stemme som troværdig?
Nej. Selv i et land som USA er de splittede. Dette er de i sådan grad, at hver stat har deres egne love omkring dødsstraf. Dette kan være et tegn på at det ikke er så nemt at finde en løsning.
På den ene side har man nemlig retfærdigheds sansen. Øje for øje, tand for tand, som der står i bibelen. Og er dette ikke forståeligt nok? En mor der har fået sin datter dræbt, vil gerne have at retfærdigheden sker fyldest. På den anden side, skal man også tænke på menneskerettighederne. Skal nogle mennesker være vigtigere end andre, og skal et menneske kunne bestemme over liv og død?
Nogen mener ja, men andre mener nej. I bund og grund, har alle nemlig hver deres holdning til emnet, hver deres mening, og hver deres synspunkter.
Man kan derfor ikke finde et endegyldigt svar på dette, men nu må vi se. Måske ændrer verden mening?
Af Hannah Behbahani

Ingen kommentarer:

Send en kommentar